Ledige erhvervslejemål
Kontor til leje
Find kontor i kontorhotel
Ejendomsinvestering
Lej kontorlejemål
Ledige erhvervslokaler
Køb Investeringsejendom
Lej erhvervslokaler
Business Center
Find erhvervslokaler
Nye erhvervslejemål
Ejendomsinvestering
Kontorlokaler i Kbh.
Lagerlokaler til leje
Universitets- og bygningsstyrelsen sparer 15 mio. kr. i ejendomsskat
Lagt online 07.03.10Universitets- og Bygningsstyrelsen sparer 15 millioner kr. i ejendomsskat efter at have gennemgået værdien af sine ejendomme. Besparelserne kommer efter, at Universitets- og Bygningsstyrelsen har gennemgået de seneste ejendomsvurderinger og påklaget vurderingerne til SKAT i de tilfælde, hvor styrelsen har skønnet vurderingerne forkerte.
Styrelsen har i alt klaget over vurderingen af 50 ejendomme svarende til ca. 45 procent af dens samlede areal. Københavns Universitet og IT-Universitetet har som et pilotprojekt fået mulighed for at påklage deres ejendomme på egen hånd med bistand fra et advokatkontor.
SKAT’s afgørelser har i lidt over halvdelen af tilfældene, herunder de store campusejendomme, medført nedsættelser, hvor vurderingerne samlet er nedsat fra 8 milliarder kr. til 6,1 milliarder kr., altså en nedsættelse af vurderingerne på i alt 1,9 milliarder kr. Det betyder en årlig besparelse på ejendomsskatter i størrelsesordenen 15 millioner kr.
Besparelsen kommer universiteterne til gode, og universiteterne vil ligeledes kunne tilbagesøge eventuelt for meget betalt skat, der allerede er opkrævet på baggrund af de for høje vurderinger.
I de resterende tilfælde, hvor SKAT har fastholdt vurderingen, er påklagerne videresendt til Vurderingsankenævnet, hvor sagerne nu verserer.
Udover de nævnte nedsættelser kommer også de nedsættelser af ejendomsvurderingerne som Københavns Universitet og IT-Universitetet selv opnår.
I lyset af de generelt høje ejendomsvurderinger har styrelsen og Kulturministeriet nedsat en arbejdsgruppe, der skal drøfte de generelle forhold vedrørende beskatning og vurdering af undervisnings-, forsknings- og kulturejendomme.
Læs mere på www.ubst.dk
Billede: Med ca. 2 mio. kvadratmeter bygningsareal er Universitets- og Bygningsstyrelsen Danmarks største statslige bygherre. Billede fra Thorn/Panuminstituttet.












